Nulpunktet – zerolimits

Nulpunktet

Hmmm faktisk forventede jeg at dette indlæg ville være et af de få, hvor jeg selv bestemmer, hvad jeg vil skrive.
Under min løbetur i dag stod det hele imidlertid fuldstændig krystalklart.
Det var intuitionen, der atter bankede på.
Det er overskridelse af grænser og barrierer.
Det var også erkendelse på erkendelse der landede deroppe – jow , jow meen alligevel.
Det var blot trist.
En tristhed jeg gik ind i, fordi den var hård.
Den gjorde ondt i mit indre.
Skal brevet virkelig også med.
Hmmm..
Mit hjerte er ikke i tvivl, derfra hvor min autenticitet og styrke kommer fra.
OK ok jeg overgiver mig.
Jeg ved jeg kan befri mig selv.
Også når mørket sænker sig – eller smerten tager overhånd.

Bogen, der brændte sig varm

For nogen tid siden rejste jeg op til min mand, der arbejder og bor i udkanten af Oslo.
Et ikke opløftende smukt sted.
Heldigvis for mig har jeg alligevel let ved at finde de smukke sprækker.
Også selvom jeg blev overvældet af tristesse.
Jeg vidste på forhånd, at der kun var en hel dag, som vi havde sammen.
De resterende dage skulle min mand arbejde.
Jeg valgte at tage læsestof med bl.a. den bog, der pludselig brændte sig varm i mine hænder, da jeg gennemgik mulighederne.
En bog jeg ikke havde læst i de sidste par år.
Hånden på hjertet har jeg aldrig fået den læst og indtaget fuldt ud.
Købte den da jeg vidste den indeholdt forklaringen på de ”magiske ord.”
De ord som gjorde at jeg i 2010 kom ud af det dybe mørke, som mit sind var havnet i.
Bogen :  ”Zerolimits” blev dengang  kun skimmet igennem.
Jeg var noget overrasket og spændt på, hvad det handlede om, at jeg skulle have den med.
Det blev meget tydeligt senere.
Set i bakspejlet er alt krystalklart.

De magiske ord

Bogen beskriver de for mig såkaldte magiske ord, som jeg befriede mig selv med, da jeg var længst nede.
Da jeg var i stand til at reflektere over, hvad jeg egentlig gentog holdt jeg op.
Det var for grænseoverskridende.
Det var alt for mærkeligt set med mit naturvidenskabelige mindset.
Ganske enkelt egocentrisk og det der var værre, at gentage disse ord:
”Jeg elsker dig
Jeg tilgiver
Undskyld
Tak”
Jeg havde gentaget om og om igen, som en plade, der stod på replay.
Jeg fik den ro på øverste etage, som jeg tidligere havde haft, når jeg gjorde det.
Alligevel stoppede jeg det.
Ville heller ikke ta` medicin.
Jeg var virkelig egenrådig og bange.
Bange for bivirkninger af medicin, bange for at jeg bare ”lukkede ned i det ydre”, bange for ikke at kunne mærke mig selv til sidst.
De magiske ord som oven i købet hjalp mig, var jeg også bange for.
Jeg var som en stenstøtte i frygtens hule.

En insisterende samtale

Flyveturen varede ca. 1 time og jeg fik godt fat i bogen.
Jeg morede mig gevaldig over, hvordan den pågældende psykolog havde tre forsøg på en indledende workshop om emnet, inden han kapitulerede.
De to første gange forlod han seminariet.
Han kunne slet ikke få metoden til at passe med hans psykolog hjerne.
Han var dog heldigvis så nysgerrig, at han forsøgte i alt tre gange.
Han ville vide mere om de magiske ord og deres hvorfor.
Jeg forstod ham fuldstændig.
Jeg holdt op selvom det hjalp mig, da jeg fandt ud af at jeg løb rundt og gentog at jeg elskede mig selv.
Det var for absurd i min verden.
Da helvedet brød ud i lys lue igen efter nogle dage, havde jeg en insisterende samtale med mig selv.
Herefter begyndte jeg igen at gentage ordene om og om igen.

Ho`oponopono

I løbet af ugen kom jeg igennem bogen og anvendte den i praksis i forhold til den tristesse, som jeg var havnet i.
Det hjalp og løftede mig gevaldig.
Ordene stammer fra Ho`oponopono en gammel  hawaiansk metode (healing), som i al sin enkelhed går ud på, at alt hvad du oplever, altså det du mærker/føler, når du er et sted eller sammen med andre reflekterer noget dybere i dig. Måske endda noget der ligger så fjernt, at du ingen jordiske chancer har for at gennemarbejde det.

Psykologen, der er medforfatter til bogen har ”behandlet” – altså healet mange fanger, der havde begået alvorlige forbrydelser uden at have dem i individuel behandling.
Blot ved at gentage ordene.

En tilgivelses – og forvandlingsproces

 

Ho`oponopono er en anger- tilgivelses og forvandlingsproces, som rettes mod kærlighedens energier med anmodning om at tømme og erstatte giftige energier med sit selv.
Kærligheden opnår dette ved at strømme gennem sindet, idet den begynder med det spirituelle sind, den højere bevidsthed. Så fortsætter den sin strømmen gennem det intellektuelle sind, bevidstheden, og befrir den fra tænkende energier. Endelig bevæger den sig ind i det følelsesmæssige sind, underbevidstheden, og tømmer tanker om giftige følelser og fylder dem op med sit selv.
Lyder det underligt? – tjaeh måske.
Det virker!

Brevet

Dette indlæg skal afsluttes med det brev, som jeg skrev til min mand nogle uger inden besøget.
Godt jeg har styr på mit ego ellers ville den have følt sig totalt intimideret ved at offentliggøre dette:
”Kære Jørgen
Min elskede mand det er så tydeligt for mig i dag, hvorfor det skulle være os to.
Vi passede godt sammen på mange måder med hver vores fortrængninger af den dybeste kærlighed.
To sjæle var det dengang, der fandt hinanden.
Den universelle kærlighed. 
Jeg har taget skridtet fuldt ud og åbnet mig for den og lever dens magiske overflod.
Du vil gøre det, hvornår er stadig uvist for mig.
Der sker dog hele tiden noget.
Jeg ved godt, du polstrer dig, når det bliver for meget.
Fordi det stadig er underligt for dig, selvom du andre gange er lige ved at være der.
Du tør endnu ikke helt overgive dig.
 Selvom dit hjerte presser på .
Du lukker til og lukker ned.
Dulmer lidt med hvad der nu er.
Du husker stadig tiden – inderst inde.
Smertefuldt.
Noget du ønsker at undgå igen.
Derfor vil du undgå at stikke ud.
Dit hjerte klaprer med døren for at få dig til at gå med, fordi den ved, det er der, den virkelige fred findes.
Den fred der også kan bringe egoet fred.
Når den overgiver sig.
Den fred som er lig med den betingelsesløse kærlighed til dig selv – til præcis det menneske du oprindeligt besluttede dig for at gennemleve i denne fysiske livsfase.
Håber du snart overgiver dig, så vi sammen kan stråle, heale og hjælpe os selv og andre, inden vi overgiver os til den anden fase.
Tonsvis af kærlige energier til dig fra mig
Din Hanne”

Den der ser udad drømmer. Den der ser indad, vågner. – Carl Jung

 

magiske-ord
Med kærlig taknemlighed

Hanne

Comments are closed.