Eftertanke eller reflektion

Eftertanke eller refleksion.

Det ordspil dansede i mit indre.
Forskel.
Lighed.
Dybest set tror jeg det afhænger af hvem, der læser eller hører ordene.
Begge ord rammer en snert af det andet.
Eftertanke giver anledning til refleksion.
Refleksion opstår ikke medmindre der har været eftertanke.

Vågner med ord

 

For mig har det været sådan de seneste år, at jeg vågner med ord på læben. Nærmest en form for overskrift, som jeg anvender som overskrift til et blog indlæg.
Det er ikke altid, at jeg har mulighed for at gå med det med det samme.
I stedet skriver  jeg det  ned.
Jeg ved, at det har betydning for mig, enten som noget jeg selv må reflektere over eller til et blogindlæg.

Ordene flyder

Når jeg går ind i skriveprocessen, kommer ordene automatisk. Mange gange kan jeg knapt følge med og det er ofte først bagefter, når jeg læser det igennem, at jeg ved, hvad jeg reelt har skrevet.
Det er på en gang både en besynderlig og en befriende skrivemåde.

Der hvor glæden bor

Kommer ordene ikke ved jeg at overskriften handler om refleksion for min egen skyld.
For eksempel som noget jeg skal gøre her og nu.
At jeg skal skifte kurs eller ændre mine planer for dagen.
Jeg ved, at det skal komme let og flydende, ellers er det ikke fra hjertet så er det fordi, at jeg er gået i tænkeboksen.
I hovedet.
Det er en fælde, som ligger lige for.
For mig.
Noget jeg ALTID har gjort.
I dag anvender jeg tid på at slippe, når jeg ryger op i hovedet.
Vender tilbage til mit hjertet, der hvor glæden bor.
Det, der føles rigtigt der, det er det, jeg foretager mig.

Med kærlig taknemlighed

Comments are closed.