Håbet er lysegrønt

Håbet er lysegrønt

Håb er at vide, at når du er dybt forankret i kærligheden, så er ALT bare letttere.
Så ved du, at det, der sker, ikke er tilfældigt.
Jeg ved i dag, at der livet igennem bliver leveret en række gaver, som skal pakkes op.
Måske skal jeg hjælpe andre med at pakke gaver op ved at skrive om det.
Altså skrive om de ord, der dukker op i mit hjerte, som du måske bliver inspireret af.

Gaverne

Gaverne handler i al sin enkelthed om at blive klogere på livet.
Det er ofte situationer, hvor jeg er dybt forundret og nærmest spændt på, hvad denne gave åbner op til.
For dig kan det måske være situationer, der gør dig:
ked af det
trist
arrig
vred
sur
hidsig
forarget
overrasket
glad

Det er alt sammen gaver, der blot venter på at blive pakket ud.
De situationer, der giver dig en af ovenstående følelser, når du mærker det i mødet med andre, fortæller at det er fordi, du selv har det i dig.

Bevidst eller ubevidst

Du kan prøve, at gå ind i den følelse, du oplever og mærke efter hvor ofte og i hvilke situationer, du selv er på samme måde
Måske har du ikke tænkt på det eller anerkendt, at du har det sådan.
Ved at vende blikket indad for at lede efter, hvad det er, der påvirker dig, kan du opleve friheden til at bryde ud af dette mønster.
På den måde får du det hævet fra dit ubevidste til dit bevidste sind.
Når du vil det.
Ofte skal du måske langt tilbage.
Noget du ikke helt har helet eller sluppet.
Mentalt måske blot ikke følelsesmæssig.
Oven i købet selv om du måske synes, at du er blevet helt god til selvudvikling.

Et eksempel kan være, at du bliver forarget over nogen, der virker nærige i forbindelse med en gave, der skal gives.
Her skal du blot have fokus på i hvilke situationer i din dagligdag i livet som helhed, du selv er nærig.
Enkelt?
Ja, for nogen.
For andre ikke.

Leve livet i udstrakt arm

For mig selv skete transformationerne først, da jeg begyndte at elske mig selv.
Betingelsesløst.
Indtil da kunne jeg godt forstå det hele mentalt. Jo, jo jeg havde styr på det psykologiske.
Troede jeg.
Men det var ligesom at leve livet i udstrakt arm.

Kroppen husker.

Fortiden lagres i mønstre i kroppen. Disse mønstre kan heldigvis opløses ved nænsomme favntag.
Et eksempel mere her fra min egen dagligdag- min søn kørte galt på motorvejen for nogle uger siden. Jeg får at vide, at der ikke er sket noget med ham eller  personen i den anden bil. Bilen ser ikke godt ud.
Jeg sender lys og kærlighed i rå mængder.
Oplever efter et par timer at tårerne presser på.
Jeg fornemmer flere lag dukke op.
Jeg er tilbage i år 2003, 1999 og 1975.
3 episoder.
Alle sammen episoder som jeg mente var ude af kroppen, fordi jeg for længst har bearbejdet dem mentalt – dog ikke forløst.
Livet er forunderlig magisk.

Med kærlig taknemlighed

Hanne

Comments are closed.