Vælger du ud fra glæde eller ud fra frygt

Vælger du ud fra glæde eller ud fra frygt

Har du overvejet, hvad din tilgang er, når du skal tage en beslutning.
Mange af vore valg i dagligdagen foregår pr automatpilot.
Valg vi blot foretager uden at tænke nærmere over det.
Fordi det ganske enkelt er blevet en vane, noget som mere eller mindre foregår i det ubevidste.

Procedure ved sengetid og når du står op

Tænk på din procedure omkring det du foretager dig, når du går i seng og når du vågner om morgenen.
Formentlig foretager du dig forskellige ting uden at tænke på det som valgmuligheder.
Du børster tænder enten af frygt for at få huller eller at opleve den gode fornemmelse, du har i munden efter at du har børstet dine tænder.
Du tager måske nattøj på enten for at undgå at fryse eller fordi dit nattøj er blødt og lækkert.
Du vågner op om morgenen og tænker på, enten alt det, der ikke gør dig glad, det du skal lave eller du vælger glæden ved en god nat søvn og alt det, du skal i gang med …….

Valg udover arbejde

Du ser tv, enten fordi du er bange for at gå glip af noget …. eller du vælger bevidst, hvad du vil se …. eller du vælger måske tv fra.
Du tjekker de sociale medier enten for at undgå at gå glip af noget …… eller fordi det giver dig en skøn følelse at kommentere og lave opdateringer…..

Bevidste eller ubevidste valg

Prøv selv at fortsætte dagen lang en periode for at danne dig et indtryk af, hvor ofte dine valg enten er baseret på frygt, for at få, gå glip af etc. eller ved at mærke glæden/nydelsen af at gøre forskellige ting.

Det giver en helt anden dag, når du træffer dine valg bevidst ud fra glæde, velbehag og nydelse end ud fra en frygtbaseret tilgang.
Du kan altid ændre …. bevidst ….

Med kærlig taknemlighed

Hanne

Comments are closed.