Min første energetiske operation

Min første energetiske operation

Vi er i det spæde forår 2017.
Knap en uge efter, at jeg har bedt om udsættelse til sidst i maj måned, får jeg gaven.
Jeg får tilbudt en såkaldt åben healings dag. Mærker det som en appelsin, der landede i min turban.
Jeg nåede lige at overveje muligheden af en energetisk operation.
Jeg vidste af erfaring som hjælper på centret, at det ikke er sikkert, at det er det, der kommer til at ske.
Jeg var helt afklaret.
Åben for at gå med tillid til processen om at det rigtige for mig ville finde sted.

Forhistorien

Forhistorien var at jeg ved en af de vanlige rutine undersøgelser i onkologisk ambulatorium havde konstateret “noget” i samme bryst, som jeg i slutningen af 2012 havde fået fjernet en knude fra.
Den konstatering sendte mig til mammografi og biopsi.
De finder to små områder adskilt af ca. 1½ cm. De finder angivelig med sikkerhed kræftceller i det største område, der er ca. o,7 cm. Det andet område som er væsentligt mindre, er der lidt usikkerhed omkring.
Ved den efterfølgende MR-scanning lyser det angiveligt op.
Da det er anden gang sættes alle sejl til, blodprøver, MR- og CT-scanning samt knogleskintegrafi for at sikre at der ikke er kræftceller andre steder.

Jeg beder om udsættelse

Heldigvis er det afgrænset til brystet. Kræftvævet kan dog kun elimineres ved at fjerne hele brystet.
Jeg mærker straks, at jeg ikke orker salamimetoden.
Jeg beder om udsættelse, da jeg ikke er i stand til at få lavet en behandlingsplan med det samme.
Min egen fornemmelse i kroppen er, at alt er normalt.

 

Mit mindreværd

Kort efter udredningen spørger jeg ind i mig selv “hvad er min lære af det her”.
Efterhånden som jeg dykker længere og dybere ned, står det helt klart.
Mit mindreværd var ikke rykket op med rode.
Noget ulmede stadig.
Det var meget tæt på – nemlig min mand.
Jeg har ofte vendt hans livsstil ind mod mig selv a la en følelse af at han ikke syntes jeg var god nok, når han ikke kunne/ville gøre, som vi talte om.
Jeg var diætist, hvorfor ville han ikke lytte til og efterkomme min viden.
Samtidig vidste jeg, at det var uden for min rækkevidde.
Så mentalt havde jeg det fint med det.
Kender så godt problematikken ægtefæller imellem fra mit arbejde som diætist, hvor det har været noget, som vi har talt om.
Det vældede dog op i mig igen, at her var der noget, der skulle rykkes op med rode.
Så ja tankerne var bearbejdet, men følelserne var stadig ikke forløst.

Jeg er IKKE mit erhverv

 

Det stod mejslet og bøjet i neon om mulig endnu stærkere end tidligere.
Jeg er ikke et dårligere menneske af at min mand vælger en mindre hensigtsmæssig livsstil, heller ikke selv om jeg er diætist.
Jeg er ikke mit erhverv/stilling.
Jeg er mig.
Jeg smagte på det, tyggede grundigt og trak vejret dybt ind i det.
Der var en oplevelse af en fantastisk udefinerlig lettelse.
Den har holdt lige siden
Det skulle dog vise sig senere, at der er endnu mere der skal til for at transformere denne følelse.
Dog gav det mig en dybere kontakt til min mand.
Den udefinerlige følelse havde jeg også, da jeg blev præsenteret for lægernes anbefaling af eliminering af kræftvævet.
Derfor bad jeg om udsættelse af en stillingtagen til eventuel operation til slutningen af maj 2017.

Hvad så

Jo, jeg mødte op i amb. og talte med min søde læge, der var parat til en operation med fjernelse af brystet.
Jeg takkede atter nej og vi aftalte, at ses igen om et års tid. Lægen ville dog gerne, at det blev noget før. Faktisk allerede efter 3 måneder. Jeg holdt fast ved det andet og jeg fik at vide, at jeg altid kunne ringe, såfremt jeg ændrede holdning.

Glæden er min vejleder

Den har jeg efterhånden fået integreret, som en vejviser, når valg skal træffes.
Gør det mig glad, når jeg træffer denne beslutning?
Gør det de tætteste på mig glad, at jeg træffer denne beslutning?

Phew den sidste var ikke enkel.
Min mand vidste jeg, hvor han var i forhold til min beslutning.
Det må vi hver især mærke efter, hvad der føles rigtig.
Hvad med mine børn og børnebørn ville de acceptere og forstå?
Mine børnebørn er for små til at skulle tage stilling.
Mine søstre …….
Dog ved vi hver især, at vi har hver vores rejse her i dette fysiske liv.

Med kærlig taknemmelighed

Hanne 

Comments are closed.