Forunderligt med synkronisitet

Jeg elsker den synkronisitet, der bliver tydeligere og tydeligere, når der er noget, der skal understreges.

 

Ord der påvirker

Forleden da jeg underviste på aftenskolen, hvor jeg talte om tanker og følelser – det bevidste og det ubevidste sind, kom vi til at tale om, hvordan ord påvirker vores sind.
For eksempel ordet  ”kærligheden” og  ”jeg elsker dig”, som vi påvirkes meget af.
Måske mere end vi umiddelbart vil være ved.
Jeg tænker ikke kun på kærligheden som den følelse, der opstår mellem to, der elsker hinanden.

Blæst bagover

Jeg tænker mere på den fornemmelse af, at du næsten bliver blæst bagover af et menneske.
Et menneske hvor du har den her følelse af at være meget nært tilknyttet til.
På en eller anden måde.
Absolut INTET med seksuel tiltrækning af den anden person i form af en kærlighedsfølelse.
Du fornemmer bare en sammenhængskraft på en eller anden måde med den/disse personer.
Du kan mærke det, og du siger det måske eller næsten til denne person, at du elsker hende.

Vi er forbundet

Jeg har sagt det og også hørt andre sige det til mig.
Og følt det helt rigtigt.
Følt a la jamen selvfølgelig gør du det, fordi det føles så rigtigt.
I mit indre tilføjer jeg måske (ja nogen gange siger jeg det også højt)– jamen vi er også forbundet ALLE sammen.

 Sårbar

Forleden på løbeturen kom åbenbaringen igen igen.  Jeg havde faktisk læst på FB, noget om at kærligheden gør sårbar.
Hvilket jeg var fuldstændig enig i.
Sårbarheden opstår både når det er mellem mennesker, der elsker hinanden, og når du siger det til dine voksne børn.
Måske også når du siger det eller måske bare mærker det med et andet menneske.
Sårbarheden opstår ved at der er en risiko for afvisning, hvor du måske vil føle dig slået til hjørne.
Hvis den anden afviser, ingenting siger, latterliggør det eller slår det hen.
Det var helt klar den følelse, jeg ville have været i tidligere.
Inden min transformations proces.

Forankring

I dag betyder det ikke noget.
Hvordan andre reagerer og agerer foregår ud fra deres følelser.
Andres følelser er ikke mit ansvar.
Det at være forankret i kærligheden er tæt forbundet med medfølelse.
Disse to ord er samtidig nogle af de højst vibrerende ord – mest energifyldte, der findes.
Disse ord skal derfor udbredes, så flere kan blive fortrolige med deres smukke resonans i cellerne.
På den måde kan vi påvirke andre, som derved kan blive i stand til at frigøre sig fra frygten, som er blevet en svøbe for mange.

Med kærlig taknemlighed

Hanne