Hvilken plade spiller du?

Ved du det?
Ja, undskyld, det drejer sig ikke om din musiksmag 😉

Måske har du ikke tænkt særlig meget over din plades indhold.
Måske er det bare blevet en vane, at din indre plade kickstarter af sig selv, når du vågner om morgenen.

Du har faktisk to.

Plader altså – når du lytter godt efter.
En du spiller når du er alene og småsnakker med dig selv – måske ubevidst.
En anden plade som du spiller, når du fortæller andre om dig selv.

Er ordlyden velvalgt?

Måske du knap bemærker ordlyden.
Ordstrømmen flyder måske vanlig i samme rille, som bliver dybere og dybere.
Faktisk er det bare dine tanker, som du har integreret som en fast rytme med ord, der kører pr automatik i givne sammenhænge.
Måske når du kigger dig i spejlet.
Måske når du står under bruseren.
Måske når du tørrer dig.
Måske når du tager tøj på.
Måske når du børster tænder, sætter hår eller spiser.
Måske når du er på arbejde.
Måske når du kører bil, cykler eller går.

Er din plade god at lytte til?

Prøv engang at lytte efter hvad den fortæller dig.
Er den givtig?
Er det en plade, der giver dig power, der gør dig glad, der fylder dig op, sådan at du har lyst at dele ud af din energi.
Eller er det dybest set en plade, der holder dig tilbage eller dræner dig.

Pladen kan renses

Det gode er, at hvis du er villig til at ændre dine tanker, kan du ændre dit liv.
Det kan jeg skrive under på.
Det er der mange andre, der kan.
Det er fuldstændig fantastisk, hvad du kan, når du vil det.
Selv har jeg fået et helt nyt berigende indre liv.
Fra at lukke mig selv ned i givne situationer for at kunne være med den omklamrende klæbrige følelse, det er at være ubevidst hamrende sensitiv. Har jeg nu metoder, som jeg anvender i forskellige situationer, så jeg bevarer min integritet og kan være autentisk.
For det at være ekstrem sensitiv er dejlig, når du ved, at det er det, der gør at du har det, som du har det.

En af mine favorit forfattere sagde det så smukt:
“Heaven on Earth is a choice you must make, not a place you must find.”— Dr. Wayne Dyer

Du kan ikke gøre alle tilpas

 

Lidt rørstrømsk måske – for nogen.
Hvad andre tænker, siger og gør er deres valg.
Det er dejligt også at kunne slippe kontrollen med at kontrollere sig selv og kontrollere andres udtryksmåde ved at tolke/fortolke det sagte/skrevne og det usagte/uskrevne.
Det er så skønt at vide, hvad der er på færde i mit indre, så jeg i stedet kan være forundret, nysgerrig og spørgende, som jeg netop har lyst til.
Frem for konstant at gøre mig selv forkert, når jeg ikke lige kunne være med i hylekoret, når andre var gået, mikrofonen var slukket og så videre.

To ører og en mund.

 

Virkelig stornyyyde i ALLE sammenhænge også i fritiden, at vi har to ører og en mund.
Kunne stornyyyyde nærværet med andre inkl. stilheden med andre og finde de smukke udtryk, der opstår på splitsekunder, når kontrollen slippes.

60-80.000 tanker

Alt det du fortager dig i løbet af dagen kommer af dine tanker.
Der gennemløber 60-80.000 af dem daglig.
Vi kan ikke kontrollere tankestrømmen.
Du kan i stedet vælge hvad du vil have fokus på i givne situationer.
Du kan vælge hvilke tanker, du vil tænke i de situationer.

Mere glæde og energi

Måske trænger din/e plader til at blive renset, så de tjener dig bedst muligt.
Sådan at du får mere glæde, overskud og energi ind i dagligdagen. På den måde har du meget mere at gi` af.

Længe leve mangfoldigheden.

 

Skriv endelig hvis du undrer dig eller forundres af det, jeg skriver.
Jeg vil elske at høre/læse om andres konstruktive meninger.
Jeg vil elske at hjælpe dig, om det er dit behov.
Jeg ved, at jeg kun kan hjælpe dem, der virkelig vil det.

9R9A6969_tekst_fed_333x480

Længe leve mangfoldigheden.

Jeg ønsker for dig, hvad du ønsker for dig

Kærlig hilsen

Hanne