Anerkendelse
Hvor stor betydning har det.
Alt vil nogen sige.
Mindre vil andre sige.
Der var engang
Engang troede jeg at anerkendelse var noget, jeg skulle gøre mig fortjent til af andre.
En form for accept af både mig selv og mit arbejde.
Ja, du læste rigtig.
Faktisk var jeg ikke kommet så langt, at jeg kendte betydningen af at acceptere mig selv.
Præcis som den, jeg er.
Jeg accepterede mig selv – altid med en lille krølle, for der var noget, der ikke helt var, som det skulle være.
Nu er det helt anderledes
I dag er jeg kommet dertil, hvor jeg accepterer mig selv, præcis som den jeg er.
Respekterer mig selv som det menneske, jeg er.
Og anerkendelsen kommer i dag fra mit indre.
Uafhængig
Det er så fedt at kunne være rodfæstet i det hele menneske, som jeg nu engang er.
Det menneske der rummer ALT.
Hele følelses registret på godt og ondt er jeg i stand til at rumme.
Kan oven i købet i dag justere mine følelser, så de tjener mig bedst muligt.
Dukker der barske eller andre måske uhensigtsmæssige følelser op i specielle situationer, så går jeg ind i dem og forsøger at finde ud af hvad de vil mig.
Altså acceptere og konfrontere, hvis uhensigtsmæssige følelser bliver ved at husere.
Jeg er meget nysgerrig på hvorfor følelserne dukker op.
Være der for andre
Jeg vil som ALLE andre gerne bidrage, gerne være noget for andre, der har behov.
Står jeg stærk i min egen kerne, vil jeg helt naturligt kunne yde meget mere, i stedet for at lade mig styre af omgivelserne, der altid vil påvirke mine følelser, hvis jeg mangler accept af hele mig.
Selvanerkendelse kommer af accept af mig selv som menneske og respekt for mit arbejde med at øve mig i at være en god udgave af mig selv.
Med kærlig taknemlighed
Hanne Svendsen