Den går ikke

Du kan ikke forvente, at andre skal gøre dig glade.
Nej, heller ikke hvis du er blevet berørt, såret, sur, vred i forhold til noget, som du har hørt.
Og nej heller ikke de nærmeste dine elskede (partner, børn med flere).
Indrømmet det er de nærmeste, der er de sværeste.
Måske også det, der bliver transformeret til sidst.
Sådan var det for mig, fordi mit intellekt havde set, accepteret og tilgivet det mønster, som jeg havde gang i.

Pissebange

Et mønster der var blevet en del af mig, fordi jeg var så pissebange for mit indre.
Jeg  turde ikke stå ved mit selv.
Jeg turde ikke elske mig selv, det var i min optik at være alt for selvcentreret. Det var kun andre, der kunne elske mig.
Derfor har jeg projiceret mange ting mentalt over på min mand  a al at han ikke elskede mig nok, når han gjorde det, der gjorde mig ked af det.

Ubevidst

Og nej jeg gjorde det ikke bevidst, jeg anede faktisk ikke jeg havde gang i det.
Det er først for nogle år siden, at jeg i bagklogskabens ulidelige klare lys, opdagede at det blinkede i neon.
Jeg fik det dog ikke transformeret det i mit indre – min sjæl, om du vil før flere år senere.
Det var nogle af de dybe rødder til mindreværd, der ikke var kommet med op i første omgang.
Men det lettede virkelig – du kan læse mere om det her, om du vil: “nulpunktet”
Det du reagerer på, er dine følelser.

Det handler ikke om skyld

Og nej det er ikke en fejl eller noget, der er din egen skyld og så videre.
Du skal ikke i offergryden.
Det, du kan gøre noget ved, er hvordan du reagerer på dine følelser.
Husk vi har dem ALLE  – hele registret.
Alt fra mol til dur.
Når du bliver berørt gå ind i følelsen og mærk efter, hvad det er for en størrelse og hvad den vil dig.

Mærk efter

Du skal mærke efter i kroppen.
Absolut ikke intellektuelt – altså i hovedet.
Prøv måske at trække vejret helt ned i maven og ind i følelsen og mærk, hvad der dukker op.
Er det noget der er reelt – altså sandt?
Undersøg hvad det, der popper op.
Hvad handler det om.
Måske ”svigt” eller ”ikke at være god nok”.
I så fald er det kun det første, der måske kan være sandt.
Måske er du blevet svigtet som barn.

Er det sandt

Måske er du er blevet svigtet som barn i forhold til manglende kærlighed eller måske er du ikke blevet set, som det menneske, du præcis er.
Måske er du kun blevet rost hver gang, du gjorde noget godt eller præsterede noget.
At føle at du ikke er god nok er ikke sandt i sin essens.
Det kan godt føles sandt i dit intellekt/ego.
Det vil sikkert elske at holde dig hen med det.
Måske har det også overtalt dig til at spise/drikke/arbejde o.l. noget mere, når følelsen er rigtig slem.
Så mærk efter i dit hjerte og føl glæden.
Du er i din dybeste essens kærligheden, som bor i dit hjerte hvor også glæden har rødder.
Uanset hvad.

Alt handler om balance

Du er kærligheden, den kærlighed der med usynlige tråde forbinder os alle.
Et smukt eksempel er det, du mærker og ser hos spædbarnet, der får masser af kærlighed.
Se hvordan det stråler og giver sig, når det bliver set og mødt med kærlighed.

Når du er rodfæstet i dit inderste og ved at kærligheden i sin dybeste essens også er selvkærligheden, så kan du afbalancere dig selv.

Med kærlig taknemlighed

Hanne Svendsen