Der er ekstrem klamt
Det er så klamt, at jeg vil råde dig til at klikke væk – lad være at læse med her!
Find noget andet der løfter dig.
Klam – klammere – klammest
Forestil dig at du netop er ankommet til et fuldt hus, hvor en klangmeditation begynder.
Du spørger pænt en af de nærmeste, om det er ok at slå sig ned på et tæppe.
Vi ligger nemlig tæt med tæt på!
Fokuserer på dit hjerte
Kort efter du har lagt dig, begynder din mave at rumstere og du tænker shit, fordi det bringer minder op. Det mærkes præcis som det, der er sket to gange inden for de sidste 3 uger – spontan opkastning efter kort tid.
Du tænker, det kan ikke passe, du er et positivt menneske. Koncentrerer dig om musikken, som du ikke kan finde den mindste genklang i. Prøver derefter at fokuserer på dit hjerte – og at slappe af.
Jeps det er svært, når nu maven bliver ved.
Til sidst må du overgive dig, rejser dig forsigtigt, takker dig selv for at du var en af de sidste, så du ikke skal ulejlige en masse andre.
Maven vender et par gange
Du kan mærke det bliver værre, scanner muligheden for at finde et toilet – uden held, skynder dig ud i frisk luft går nogle meter og får så ekstra ondt. Du ved det uundgåelige vil ske. Ser dig febrilsk rundt og må kapitulere i en form for buskads omkranset af noget højt ukrudt. Du vender maven et par gange – plukker noget af ukrudtet af og lægger hen over det.
Du fortsætter hen mod p-huset hvor din bil holder og mærker, at det slet ikke er som de to andre gange.
For det første var det kun en gang godt nok med en del flere sammentrækninger af maven en her. Derefter var det trods alt ovre.
Du sætter din lid til at sådan må det også være denne gang.
Bræk ud af næsen
Mærker dog da du kører ud på vejen at sådan er det ikke, overvejer veje hjem, hvor der kan holdes ind undervejs. Når et par kilometer gennem byen og mærker at det er opover scanner bilen, jeg har kun min rygsæk, hvor jeg heldigvis ikke orkede at presse mit tæppe ned i igen.
Måske en potentiel brækspand.
Får hurtig svinget ind på en lille vej og bremser samtidig med at maven giver sig, hånden over standser bilen og rækker ud efter sækken.
Her sidder du nu med bræk på rattet, på hænder, ud af næsen, fordi du desperat prøvede at holde det tilbage, ned på dine bukser og i din rygsæk.
Du snupper din drikkedunk stiger ud af bilen og skyller dine hænder og samtidig må du erkende, at der hverken er lommeletter eller andet i bilen. Fordi alt det er i din almindelige taske, som du ikke tog med i farten.
En overfyldt blære
Du sætter dig ind og fortsætter stille og roligt hjemad og må holde ind et par gange mere, selv om du til sidst faktisk ikke har mere at give af.
Til sidst mærker du også resultater af hvad ustandselige mavesammentrækninger kan gøre ved en overfyldt blære.
Endelig holder du i garagen stadig med en insisterende smerte i maven, du kigger på herlighederne, hanker op i dig selv og får dig slæbt ind på badeværelset, hvor du efterlader det klamme tøj, vasker dig lidt og får en ny bluse, en sweater på og uldsokker, fordi du nu også er begyndt at fryse afsindig.
Endelig er du på langs under dynen.
Renset det værste
Dit højeste ønske er fred og ro, du forsøger med alt hvad du kan og får mere ro på via kærligheden.
Dog stadig afbrudt af regelmæssige toiletbesøg et par timer endnu.
Efter nogle timer samler du dig sammen til at gå ud og få renset de værste efterladenskaber af bilen, så det ikke tørrer fuldstændig ind.
Får kogt noget vand nipper et par mundfulde og kravler under dynen igen.
Slumrer let – falder også helt hen et par timer og vågner ved 7-tiden og har det godt i maven, men føler dig som en karklud.
En tur til lægen
Du lovede dig selv da det skete, at du ville vende din læge. Det var trods alt 3. gang inden for en kortere periode. Det gør du og får at vide, at det må være en virus du har fanget, siden det blev ved. Du får at vide at dine infektions tal også indikerer det.
Langsom men sikkert vender du tilbage til normalen – tillader dig selv at lave absolut næsten ingenting.
Tjaeh det sker nærmest af sig selv.
Kærlighedens tråde
Du har været inde over metafysiske årsager, bevidst som du er blevet omkring de ting.
Finder ikke umiddelbart noget og vikler dig ind i kærlighedens tråde og passer og plejer dit indre.
Allerede dagen efter igen er du klar til din lille løbetur med mere. Tænker stadig over, hvad du putter i maven. Nipper kun til vinen som du tilbyder en middagsgæst, du inviterer på besøg.
Se det var en rigtig klam historie fra det virkelige liv.
I hvert fald må jeg sande, at sådanne oplevelser får mig total ned i gear især selv mentalt.
Jeg ser frem til den dag, hvor mine ryk opad i vibrationerne kommer til at ske på en mere yndefuld og let måde frem for de barske barrierer.
Med kærlig taknemlighed
Hanne Svendsen