DIT ÅNDEDRÆT
Åndedrættet
Kræver absolut ingen forklaring. Du ved det drejer sig om at trække vejret
Ingen hokus pokus sådan er det bare.
Det foregår automatisk fra den dag, du bliver født!
I hvert fald automatisk for heldigvis langt de fleste!
Derudover har dit åndedræt en række kvaliteter, som du måske/måske ikke ved ret meget om.
Selv er jeg først blevet opmærksom på det, da jeg var på den anden side af de 50 år.
Naturligvis vidste jeg, at der var meditation eller mindfulness. Jeg anså det dog slet ikke, for noget for mig. Da slet ikke som et kvalitetsløft for min krop. Jeg er virkelig blevet taget ved næsen af mit indre.
I dag kan jeg slet ikke forestille mig et liv uden åndedræt øvelser og meditation!
I 2009-2010
Det hjalp mig i 2009/2010, hvor jeg begyndte at øve mig på at opnå mere ro i mit indre, som var et stort kaos!
Det hjalp mig i 2012, da jeg fik min første knude i brystet opereret ud!
Det hjælper mig nu!
I september 2018 blev jeg diagnosticeret med en Astrocytom (tumor) på hjernestammen med meget dårlig prognose først var beskeden 1-2 leveår og 1 år efter 2-3 leveår!
Jeg anvendte meditation til at få ro på igen i mit indre!
Taknemmelig
Måske har du læst, at jeg fra tid til anden skriver at jeg er dybt taknemlig over den rækkefølge, som jeg er blevet ramt og dermed i stand til at tage vare om mit indre skatkammer!
Jeg ved, at var jeg ikke der, var jeg her ikke i dag.
Det er jeg dybt dybt taknemmelig for! Jeg elsker mit liv!
Jeg anvender nu meditationen hvis det er slemt i kroppen. Jeg fandt ud af, at når jeg mediterede havde jeg absolut ingen smerter.
Det blev bedre og bedre. Jeg fornemmede hurtigt, at jeg kom i en helt anden tilstand. Vidunderligt var og er det!
Det med at trække vejret ind i smerten og få smerten til at minimeres og også forsvinde oplevede jeg meget tydeligt i sommeren 2021, hvor jeg fik fjernet mit ene bryst i lokalbedøvelse.
Den søde sygeplejerskestuderende, der sad ved min højre side og holdt mig i hånden sagde præcis det, der skulle til ”prøv at trække vejret ind i smerten”. Det hjalp gevaldigt. Det kunne jeg ikke selv, da jeg var midt i det, men hun hjalp mig på vej. Smerterne var ganske enkelt for voldsomme til at min hjerne kunne huske at gøre det.
Sådan er det bare, der kan opstå forskellige situationer, hvor det er umuligt at huske at trække vejret ind i smerten. Dog kan et lille puf i den rigtige retning hjælpe og det fungerer igen!
Sådan er livet vel egentlig!
Sådan er det i hvert fald for mig!
Med kærlig taknemmelighed
Hanne
