En hovedløs affære …..

I bogstaveligste forstand –  og i overført betydning.
Forestil dig at dit hoved er kappet af og smidt til hjørne a la ”nu klapper du lige i” eller ”nu lukker du lige ned lidt”.
Faktisk så ”seeren” (ham jeg kontaktede da jeg havde brug for at vide hvilke såkaldte gamle mønstre, der stadig er på lager i mit sind) et billede af mit hoved, der var hugget af og blev trampet på.
Af mig!
Suk!
Phew!

En hovedløs høne

Her har jeg så løbet rundt som en hovedløs høne.
I dag begyndte jeg aktivt at gå ind i den metafor.
Ja, undskyld billedet, det kom til mig, da jeg gik dybere ind i det.
Hold nu op hvor det letter.
Hold nu op hvor jeg kan nyyyyyde.
Hold nu op hvor får jeg skrevet.
Hold nu op hvor svarene blot er til stede uden den evindelige analyse – knævren.

Stilheden

Foreløbig er ¾ af min første dag uden hoved til ende, måske fortsætter jeg senere måske fortsætter jeg i morgen.

Jo jeg fortsætter i dag.
En dejlig travetur i blæsevejr til fjorden og i skoven.
Ud og ind – altså i hovedet, indtil jeg begyndte at have fokus på blæsten.
Jeg mærkede, hvordan blæsten virkelig var omkring mig.
Hvordan den omfavnede mig voldsomt og andre steder næsten bar mig af sted for i næste sekund at puffe mig voldsomt til siden.
Senere skulle jeg se efter noget i bilen i garagen.
Her er jeg virkelig hovedløs. Jeg kigger ind i bilen og hamrer  hovedet ind i døråbningen, hvilket ikke er sket før.
Jamen jeg er virkelig omstillings parat.
Også uden hoved.

Det var så det

Hvilken lettelse hvilken transformation der landede i løbet af en lille uge.
Gad vist hvad det næste er.
Dybt taknemlig for at være tilbage i den fantastiske kærlige energetiske indre ro, som har været en del af mig nu de sidste 4- 5 år.
Dybt taknemlig for at det ikke tager lang tid, når jeg overgiver mig i tilliden til at det rigtige udfolder sig.
Dybt taknemlig for at jeg kan gå ind i de dybeste følelser og let go!
Et vanvittigt smukt flow.

Med kærlig taknemlighed

Hanne Svendsen