En smule venlighed

Jeg hører til de mennesker, der bliver glad i låget over at se/høre og læse om andres succes. Det højner min dag, når der popper sådanne historier op.
Til gengæld får jeg ondt i hele kroppen, når jeg ser/hører/læser om hvordan mennesker forgriber sig på hinanden på forskellig måde, som om det er deres ret.
Sådan har jeg altid haft det. Er heldigvis gennem de seneste år, blevet bedre til at klare de dårlige oplevelser.

Venligheds effekten

Det gør mig glad, hver gang der er en omtale af, hvor stor effekt en helt almindelig og i min optik naturlig tilstand, som venlighed har. Jeg ved, at det har stor betydning og glæder mig over når undersøgelser viser, hvor stor en forskel, det gør.
Effekten kan måles såvel hos udøveren som hos modtageren.

Smilet bliver lidt større, nu jeg tænker tilbage på – dengang alt var på en anden måde.:
Alting blev lidt lettere, når jeg også anvendte venligheden overfor mig selv, i stedet for den gamle plade a la ”Hvad mente hun/han egentlig med det” etc.
Konstant efter analysering.

Din indre kerne

Står du stærk i din egen indre kerne –
der hvor kærligheden trives,
der hvor du tør stå ved dig selv,
der hvor du tør stå op for dig selv, så er du ikke påvirket i samme grad af andres holdninger, meninger og fordømmelser.

Mærke det gode i andre

Du ved, at det handler om der, hvor de andre er.
Du er også i stand til at sende kærlige tanker af sted mod de/det barske, fordi du har let ved at se/mærke det gode i andre.

Venlighed afvæbner

Er du ikke der endnu, så kan du begynde at øve dig i at være venlig imødekommende, hvis du altså gerne vil være et venligere sted.
Venlighed afvæbner.
Fordømmelse får mennesker til at være skruppelløse.
Venlighed åbner op.
Mistro lukker ned.
Venlighed skaber glæde.
Afvisning giver grobund for afmagt og vrede.
Venlighed skaber nysgerrighed på andre.
Lukkethed medfører fordomme.
Venlighed skaber troen på andre og dig selv.
Ignorering medfører at du mister troen på dig selv.
Venlighed skaber flow.
Ligegyldighed giver grobund for kynisme.

 

Mit ønske til dig fra mig!

 

Med kærlig taknemlighed

Hanne Svendsen