En speciel løbetur

Løbeturen foregik meget af tiden i laaaaaangsom tempo, som om jeg ikke kunne løbe hurtigere.
Jeg var ikke på nogen måde forpustet.
Det var og er stadig indimellem som om der er en mur, jeg ikke kan forcere.
Den første dag jeg oplevede det, var alligevel en vidunderlig oplevelse på trods.
Jeg mærkede det gode, det smukke hele vejen rundt på min tur.
Intens.
Indlægget her skrev jeg en uges tid før, jeg blev indlagt og ud redt på neurologisk i Århus sidst i august 2018.
Set i bakspejlet forstår jeg løbeturen!

 

Du er så smuk og dejlig

 

“Du er så smuk og dejlig” er titlen på en sang og sådan skal du opfatte dig selv.
Gå med det, du er ikke selvisk, egoistisk og så videre når du er der.
Du er i stand til at lade være med at pege fingre ad andre og dermed naturligt også dig selv.
Du går automatisk efter det gode i andre.
Finder andres ressourcer frem for fejl.

 

En bølgeeffekt

 

Forestil dig en verden hvor det er dagsordenen.
Wauv der vil jeg gerne være.
Hvad med dig?
Derfor gør jeg det også automatisk.
Gør du det også, er vi to og pludselig kan vi være mange, der er der.
Vil du med til at begynde en bølgeeffekt?

 

Med kærlig taknemlighed

Hanne