For hvis skyld – skal jeg gøre det
I begyndelsen havde jeg det sådan:
For hvis skyld skriver jeg?
For min egen eller for andres skyld?
Jeg fortsatte.
Jeg vil naturligvis umådelig gerne, hvis du kan finde en anelse inspiration i mine blog indlæg.
Det vil være en stor glæde, at være med til at give dig en ny vinkel på din dagligdag.
Skyld og skam
Overskriften “skyld og skam” bringer mig minder om noget gammelt og muggent.
Skyld og skam.
Noget jeg for længst har helet i mig selv.
Tilgivet det, der skulle tilgives.
Jeg har ikke følt mig tynget af det.
Dog har der alligevel været en snert tilbage, har jeg mærket.
Da jeg gik på efterløn fra mit elskede arbejde, tror jeg både skyld og skam har været inde over.
Ubevidst.
Set i bakspejlet skyllede mange minder fra mit arbejdsliv op til overfladen.
Ville jeg nu svigte nogen.
Svigt
Samtidig vidste jeg, at vi har hver vores rejse, som vi må finde ind til.
Svigtede jeg nogen, ville det være mig selv.
Mit inderste.
Mit hjerte.
Jeg vidste, at jeg ikke kunne arbejde på samme måde som hidtil.
Jeg ved, at der er langt mere på spil for de fleste, når de har behov for behandling og vejledning omkring kost og livsstil.
Det var ikke muligt at slå over i Hjertets Vej og kærligheden, som et nyt forretnings koncept her og nu.
En indre utålmodighed
De første 1½ år på efterløn levede jeg med en indre utålmodighed med mig selv. Mit fokus var konstant på, hvornår jeg kunne komme videre.
Jeg var absolut ikke opmærksom på, at det var noget der kunne hæmme mig.
Jeg var fuldstændig afklaret med at alt var, som det skulle være – blot altså at jeg kunne komme i gang igen.
Pludselig en dag 6- 8 uger efter min spirituelle operation gik det op for mig, at jeg krampagtig holdt fat i utålmodigheden med mig selv.
Jeg havde været så optaget af at slippe utålmodigheden i forhold til mine nærmeste.
Især min mand.
Overgivelse
Jeg overgav mig – også i forhold til mig selv.
Jeg gav slip og dykkede dybt ned i kærligheden og svang mig i de usynlige tråde, der binder os alle sammen.
Jeg ved, der kommer en dag, hvor jeg har en hjælper – med teknisk snilde, hvor jeg deler/guider de, der har behov for og lyst til at stå stærk i egen kerne gennem kærligheden.
Jeg aner blot ikke hvornår.
Det er, som det er.
Og det bedste er at jeg nu stornyder hver eneste dag.
Med kærlig taknemlighed
Hanne