Hudløs ærlig

(Del 1 )

Ordene pressede  sig på medio februar 2020.
I drømme var det mit forløb, foreløbig siden slutningen af august 2018.

Ærlig er jeg nødt til at være.
Sådan har det altid været.
Dog ikke altid ærlig ærlig.
Tidligere forsøgte jeg at passe ind eller tilpasse til hvem, som jeg var sammen med.
Det kaldes også at omgås sandheden lidt lemfældig i min optik.
Det med at graduere hvad jeg sagde var afhængig af, hvem jeg var sammen med.
Jeg turde ikke andet,
Var ked af om nogen blev såret.
Var bange for at nogen ville synes, at jeg ikke var god nok.
Alt i alt en god gang håbløs egoisme fra mit lille sårede selv, der havde svært ved at finde sig selv.

Jeg mærker/sanser det smukke i ALT og ALLE.

Alle har lov at mene og sige hvad de vil.
Det har jeg selvfølgelig også.
Jeg vælger selv, hvem jeg vil være sammen med.
Næsten da!
Jeg vil i hvert fald blive meget stille, om det er fejlfindere, jeg er sammen med i stedet for ressource detektiver.

Mit hjerte er vidtåben

Mit ønske for fremtiden er, at vi som minimum kan være enige om, at det er venlighed og hjælpsomhed, vi møder hinanden med.
Mit hjerte er vidtåben.
Svarene kommer hurtigt på denne måde, især når det gælder andre.
Har stadig lidt udfordringer, når det gælder svar på, hvad der er bedst for mig  selv at gøre.
Det bliver dog bedre og bedre.
Skal mit hjerte være vidtåben.
Det er blevet sådan.
Jeg har nu endelig lært at passe på mig selv i de sidste knap 2 år.
Nu!
Jeg kan også beskytte mig selv, når jeg er ude blandt andre!

Forankret i kærligheden

Det er som, det er.
Det er lidt som med kærligheden, den betingelsesløse universelle kærlighed.
Den skal spredes, så alle kan opleve hvor guddommelig smuk den er.
Hvor magisk den er!
Hvad vi er i stand til, når vi er forankret i kærligheden.

Mit eget forløb siden august 2018

I slutningen af august kører min søn mig til lægen, som henviser til videre undersøgelse på neurologisk afd. i Århus.
Min mand arbejdede i Oslo og var hjemme ca. hver anden weekend.

Jeg bliver indkaldt til undersøgelse 3 dage senere, som munder ud i en indlæggelse af ca. en uges varighed.
Allerede efter CT. scanning og videre MR scanning af hovedet findes en tumor, der skønnes at være malign og ses beliggende ved hjernestammen.
Hvilket vil sige, at den er inoperabel.
Jeg blev dopet med Medrol for at undgå, at jeg ville glide over i bevidstløsheden.
Der foretages et hav af undersøgelser blandt andet fordi jeg i foråret 2017  havde fået at vide at min brystkræft fra 2012, var blusset op igen.
Der var heldigvis ingen metastaser!
Så det er to forskellige kræfttyper.

Energetisk operation

Jeg var allerede på det tidspunkt meget optaget af kvantefysikken og det energetiske felt, om hvordan vi selv er i stand til at påvirke vores dagligdag.
Jeg får foretaget en energetisk operation for min brystkræft i 2017 eller 2018.
Ved i bagklogskabens ulidelig klare lys, at jeg på det tidspunkt endnu ikke havde overgivet mig totalt.
Jeg har en over analytisk hjerne, som er god til at lave rationelle analyser.
Det sker bare!

Joe Dispenza

I slutningen af oktober 2017 er jeg på en såkaldt progressiv workshop i London, som Joe Dispenza og crew har arrangeret.
Afsted tog jeg til Joe Dispenza 3 dages workshop. Manden jeg havde fulgt gennem nogle år og læst alle hans bøger.
Naturligvis betød hans egen historie meget for mig i sin tid, for at min skeptiske hjerne kunne stole på, at det var rigtigt, og ikke blot salgsgas fra USA.

Det var en god workshop om end jeg i tankerne var meget hos min meget syge storesøster, der lå på intensiv hjemme i Danmark.
Vidste også at der ganske givet ville blive en mulighed i Brighton for en 7-dages såkaldt advanced workshop i efteråret 2018

Min elskede storesøster dør

Det blev der så sat en stopper for, da jeg var lige midt i de 30 strålebehandlinger for tumoren i hjernen.
Min elskede storesøster, som jeg har været meget tæt på dør midt i mit strålebehandlings forløb.
Et stort uvirkeligt tomrum kom på tætteste hold.
Jeg var ikke i stand til at tage del i ret meget, mit hoved/hjerne var helt nede.
Heldigvis havde vi fået talt rigtig meget om store og dybe områder inkl. døden, som vi begge vidste/ved er et faktum, der hører med til det at leve.
Du ved blot ikke, hvornår tid er.

Total afhængig af ilt

Hun vidste det at det var lånt tid, var total afhængig af ilt.
Hun kæmpede til det sidste for at være der mest muligt for hendes elskede datter og barnebarn.
Æret være hendes minde!

Føler jeg bliver en zombie

Under strålebehandlingen ændres min medicin fra Medrol til Prednisolon, fordi jeg ikke kan tåle det.
Føler jeg bliver en zombie, hvilket jeg naturligvis ikke kunne vide om det skyldtes min tilstand med hjernetumor eller det var forårsaget af den medicin, som jeg var ordineret.
Imidlertid måtte jeg begynde at trappe ud efter at de havde lavet indgrebet og biopsien, inden strålebehandlingen og derved oplevede jeg at en stor del af det helvede jeg følte, var forårsaget af medicinen.
Jeg fik desværre også ændret på min sparsomme muskelmasse. Det blev simpelthen lavet om til fedtvæv.
Det er almindelige bivirkninger.
Ved strålebehandlingen blev det så Prednisolon, som i øvrigt er et andet ord for Medrol eller også er det omvendt.

Hvad der så er sket efterfølgende, laver jeg måske et blog indlæg om,
Jeg følger min intuition!
Tak for dig!

Masser af lys og kærlighed til dig.

med kærlig taknemmelighed
Hanne