I januar 2019 får jeg et tilbagefald og er indlagt nogle døgn, bliver igen igen igen sat på medrol. Jeg tager pga de tidligere bivirkningerne ikke den standard dosis, som de ønsker.
Vi taler meget om det. Jeg holder fast i min beslutning.
Min mand får tilkendt plejeorlov
Jeg bliver udskrevet med en del hjælpemidler. Bliver tilkendt ekstra hjælp, som efter nogle måneder bliver omsat til at min mand kommer hjem og tager plejeorlov.
Vi bliver inviteret til stor fest i Bayern i påsken, hvor vi har familie boende. Jeg magter ikke at tage med, da jeg ikke kan særlig meget og er meget træt.
Ramt af voldsom melankoli
Mens min mand tager afsted, beslutter jeg mig for to overnatninger på genoptrænings afdelingen på Vejlefjord rehabilitering.
Virkelig skønt sted selvom jeg bliver ramt voldsom af melankoli. Som viser sig at have noget at gøre med et meget gammelt mønster at gøre.
MR-scanning
Jeg går til MR-scanning på Skejby hver 3. måned. Derefter samtale knap en uge efter. De er fantastisk søde personalet der. Dog sker der det, at læger rejser og nye kommer til, så jeg har på grund at disse omstændigheder nye læger at par gange. Dog er der stadig den samme gode konstruktive samtale med svar på alle mine spørgsmål.
Genoptræning
Jeg går i kommunalt regi til genoptræning indtil mej måned. Herefter er det en privat fysioterapeut, jeg bliver visiteret til.
Jeg begynder også at kunne trave småture dog i begyndelsen med stave.
Jeg har en stor begivenhed, jeg skal med til og det er min søns bryllup i september i Domkirken i Århus.
Det kom jeg også ….. en fantastisk vidunderlig fest.
Stationær stilstand
I december 2019 får jeg atter at vide at der har været stilstand i tumoren og at de fra onkologisk side nu vurderer min levetid hævet fra 1 til 2 år til 2-3 år.
Betryggende😉
Det man skal huske på med disse undersøgelser er, at det er statistik! Jeg har tænkt at bryde denne statistik😉
Afhængig af at meditere
Jeg bliver i perioden afhængig af mine meditationer. I dag står jeg ikke ud af min seng før jeg har mediteret. Den jeg 9,5 ud af 10 gange anvender er en guidet morgenmeditation af Joe Dispenza!
Træningsskade
I slutningen af 2019 får jeg desværre en skade ved træningen. Jeg får et mikrosammenbrud af 3. lændehvirvel. Det gjorde afsindig ondt!
Jeg bliver scannet og får at vide at jeg har en mildere form for osteoporose, som de tilbyder behandling af med Zoledronsyre Intravenøs
En aneurisme på hovedpulsåren
Ved MR-scanningen i januar finder de stadig ingen udvikling af tumoren på hjernestammen. Lægen fortæller at de har konstateret en aneurisme på hovedpulsåren i hjernen. De tilbyder en undersøgelse heraf.
Begge dele takker jeg nej til her og nu, fordi vi har besluttet os for en uges ferie I El Gouna medio februar.
Stor sejr
For mig var det en stor sejr at kunne tage af sted og ikke mindst at flyve uden nævneværdigt ubehag. Min søde mand hjælper mig, når det bliver for kaotisk.
Jeg prøver også en svømmetur i havet dernede.
En vidunderunderlig ferie som jeg er dybt taknemmelig for at kunne gennemføre.
Corona
Vel hjemme igen melder jeg mig til de forskellige behandlinger og undersøgelser.
Kort efter skyller Corona ind over landet og hvad det medfører af forskellige ulemper, som du også oplever!
Så behandlinger bliver først berammet til juni og august.
Jeg er så dybt taknemmelig for at vi nåede at komme en tur ned i varmen.
Glad og taknemmelig!
Hvad der så er sket efterfølgende, laver jeg måske et blog indlæg om,
Jeg følger min intuition!
Tak for dig!
Masser af lys og kærlighed til dig.