Hvad er du bange for
En overskrift der landede under en løbetur i begyndelsen af december 2016. Det næste, der fulgte var – som en video –blog. Ganske fint – no problem – blot jeg kan få teknikken til at virke.
Skal jeg det, så bliver det sådan.
Jeg er efterhånden i vane med at gå med det, der lander.
Også det der er grænseoverskridende.
Teknikken drillede imidlertid og der var i det hele taget meget, der kom imellem, så det er først nu medio januar indlægget bliver skrevet ind.
Jeg håber, så at der bliver en lille video teaser om det i stedet.
Hvad er du bange for?
Alt hvad vi frygter og er bange for er noget, der måske sker i fremtiden.
Altså måske sker?
Du ved altså endnu ikke om det reelt sker, selvom frygten er der.
Når du endnu ikke ved det, hvorfor så bruge din energi på at være bange.
Husk energi følger tanken.
Vær nænsom mod dig selv.
Hvor finder du glæden?
Når du er i dit frygtsomme hjørne eller dit glade/lyse hjørne?
Hvad er du bange for
Selv kender jeg bestemt til at være bange for alverdens ting. Måske ikke rigtig virkelig alvorlig bange. Snarere frygtsom, ængstelig og vældig bekymret. Ja, jeg har faktisk næsten været ængstelig for min egen skygge. Vil vove den påstand, at det var ubevidst. Hvis nogen havde spurgt mig, om jeg levede mit liv i frygt, ville jeg med et smil have sagt et tydeligt nej!
Var jeg nu god nok
I bakspejlets ulidelige klare lys er der dog ingen tvivl.
Det handlede alt sammen om:
Var jeg nu god nok. (Hvem er det nu lige præcis her, der vurderer/bedømmer det?)
Levede jeg op til andres forventning som diætist, foredragsholder, forfatter, hustru, mor, og så videre.
Var det nu godt nok.
Havde de andre fået, hvad der svarede til deres forventninger.
Var jeg for lidt.
Var jeg for meget.
Selv på de sociale medier a la hvis jeg ”liker”, deler, kommenterer, slår op, hvad vil andre så tænke.
Jeg har det sådan i dag, at det er egoistisk hele tiden at være i tænkeboksen med, hvad andre synes om en.
Da jeg fik børn blev det næsten endnu værre i forhold til dem.
Åh du godeste det mest dyrebare, jeg havde, hvor har jeg bekymret mig unødigt.
Alt for mange gange.
Umulius kappe
For den da et energiudslip.
Unødigt.
Heldigvis har jeg krænget denne umulius kappe af mig.
En proces – ja, følelsen er, at ha` fået et nyt indre liv.
Jeg vidste godt i mit inderste, at jeg gjorde det så godt, som omstændighederne var.
Derfor var det andet dog altid i mine tanker inderst inde.
Jeg er et ekstremt hovedmenneske.
Eftersyn af selvværd
For mig handlede det om, at mit selvværd trængte til et eftersyn.
Et selvværd som jeg faktisk mente var ganske udmærket.
I dag ved jeg, at der manglede meget.
Selvværdet er som jeg ser det, først udfoldet i sit fulde potentiale, når du kan elske dig selv præcis som den du er.
Uden at tænke på hvad andre synes og mener. Det vil ALTID spejle deres indre.
Når du er i stand til at acceptere, respektere og værdsætte dig selv, præcis som den, du er, så er du ved at være der.
Jeg havde lettere ved at acceptere, respektere og værdsætte andre. Jeg synes faktisk, at det var egoistisk og narcissistisk at gå op i mig selv. I dag kan jeg se det er fuldstændig omvendt.
Da jeg turde at skrive og tale om kærligheden som helheden, krakelerede de skaller, som jeg havde bygget mig selv op med.
Er jeg så aldrig bange mere
Jow da – men ikke lang tid ad gangen.
Jeg går ind i følelsen, accepterer den, så smutter den i vid udstrækning af sig selv igen.
For eksempel er de sidste meget voldsomme situationer, som jeg har været ængstelig omkring, helt tilbage i 2013/2014. Forhistorien er, at jeg fik konstateret brystkræft i slutningen af 2012. Jeg fik knuden fjernet og takkede nej til genoperation og øvrig behandling bortset fra tilbagevendende kontroller i ambulatoriet.
Jeg oplevede en ængstelse i første omgang
4-5 dage før kontrollen, senere
1-2 dage, så det
sidste døgn og nu
ingenting.
Jeg tager det som et fantastisk tilbud.
Jeg er et både og menneske.
Jeg går med tilliden
Jeg færdiggør indlægget efter sidste kontrol for knap en uge siden. Her mente de, der var noget, der skulle tjekkes i samme bryst. Jeg indvilgede i det det og var af sted for et par dage siden.
Biopsi blev taget.
Ventetid en uge.
Ja, og tiden anvendes til noget godt og intensiv med det, som jeg kan nu.
Vi kan så meget selv med vores indre og de energier, vi befinder os midt i.
Jeg føler mig ikke ængstelig eller bange på nogen måde.
Jeg har det sådan, at jeg er rask indtil det modsatte er bevist.
Jeg går med tilliden.
Finder de noget, der ikke tjener mig, så tager jeg den derfra.
Indtil da er det blidhed, nænsomhed med mit indre og dermed alt andet.
( og jo de fandt kræftceller – men ved du hvad, jeg har prøvet det før. Det skal ikke styre mit liv.
Så jeg fortsætter med blidhed, nænsomhed med mit indre og dermed ALT andet)
Jeg ved jo også, der er en dag hvor det fysiske liv udrinder, blot ikke hvornår.
Den dag er jeg heller ikke bange for.
Det er en del af det at være i live.
Jeg fik gaven – livet.
Hvem andre end mig er den bedste udgave til at forvalte det.
Det har jeg i hvert fald forpligtiget mig til.
Så derfor giver jeg den gas med glæde, humor, sjov, nænsomhed og medfølelse i min dagligdag.
Jeg har hverken tid til eller lyst til at leve mit liv i frygt a la hvis og hvis og hvis.
Hvad er du bange for?
Du kan vælge, enten at være aktiv med her i det følgende, hvis du tit føler dig ængstelig, frygtsom og bange eller blot læse og måske forundres eller mærke genkendelsen.
Hvis du vil være aktiv med, kan du skrive ALT det ned, som du har en ængstelig og frygtsom følelse for.
Skriv ALT ned, steder, personer, situationer og så videre, der gør dig bange.
Skriv alt det, som du frygter, når du spørger indad.
Lav din liste – kort eller lang.
Vær ærlig – altså tro mod dig selv.
Når du har lavet din liste, så læs hver enkelt udsagn igen.
Er din frygt, ængstelse reel?
Kan du gøre noget for at undgå den?
Kan du gøre noget for at ændre den?
Jeg elsker at høre/læse om andres opfattelser og spørgsmål, så hold dig ikke tilbage
Med kærlig taknemlighed
Hanne