Kærligheden er størst af ALT
Igen en af de insisterende nætter hvor kærligheden vil beskrives.
Kærligheden er størst af ALT
Kærligheden er der hele tiden –
lige for og
lige ved
flydende magisk
tæt på
lige til at række ud efter og forbinde dig med.
Sådan er den universelle magiske kærlighed.
Den kærlighed hvis modsætning siges at skulle være had
Er der en modsætning til kærligheden?
Jo den kærlighed, der forbinder to elskende …..
Måske også i andre sammenhænge ……..
Forankret i kærlighedens inderste kerne
Måske skyldes modsætningen til kærligheden – om den opstår – at du ikke selv er forankret i kærlighedens inderste kerne.
At du lever dit liv i udstrakt arm,
at dit unikke jeg ikke må være –
for tydelig
for anmassende
for lysende
for gennemtrængende.
Måske?
Jeg kender det selv alt for godt – fra tidligere.
Det er først når kærligheden er fuldstændig forankret i dit indre, at du oplever kærligheden som ALT.
Hvis modsætningen til kærlighed er had, er hadet så i virkeligheden rettet mod dit eget indre.
At du ikke kan være med dit eget selv.
Sådan var det for mig tidligere – dog ubevidst.
Kærlighedens energier som en samlet enhed
Kærlighedens universelle energier er enhed.
Den sætter dig naturlig fri af
hadets svøbe
skyld og skam
fordømmelse
din indre kritiker.
Den kærlighed der er betingelsesløs
Alene af den grund at når du er forankret i kærlighedens energier ved du, at du ALTID vil gøre dit bedste.
Helt naturligt uden grund.
Uden bagtanke.
Uden behov for noget til gengæld.
Du gør det bare.
Du er fuldstændig nøgen, sårbar og på samme tid så kraftfuld og styrket, at du er fuldstændig tryg og sikker på, at det er stedet, hvor dit udgangspunkt er.
Det er den kærlighed, der er betingelsesløs.
Kærlighedens have
Kærligheden er din mægtige smukke have, som du gøder, vander og plejer, sådan at du får det bedste udbytte til dig og dem, der påvirkes af dig.
Det unikke fællesskab
Kærlighedens energi er kraftfuld og giver
glæden
letheden og
friheden til at være dig.
Præcis som det unikke menneske, som du er.
Du skal ikke forklare dig.
Du skal bare forbinde dig og lade det ske.
Det er hjertets vej, hvor dit hjerte og din hjerne er forbundet i det unikke fællesskab, der skaber livets fortryllelse.
Hårdheden krakelerer
Forbundet til den universelle kærlighed smeltes hårdheden. Skallen revner og krakelerer for til sidst at være væk.
Den universelle kærlighed vil det bedste i enhver, det er det, den konstant er på udkig efter, når I er sammen.
Den vil
glæden,
letheden
det givende
det opløftende.
Du forbinder dig til den universelle kærlighed gennem kærligheden til dig selv.
Med kærlighed og taknemlighed
Hanne