Øje for øje og tand for tand
Øje for øje og tand for tand.
Er det den måde du lever dit liv på.
Den ene tjeneste er den anden værd.
Jeg hjalp dig i sin tid, nu forventer jeg gengæld.
Kærligheden rummer ALT.
Her er behovet for gengæld opløst.
Her sejrer friheden.
Tjenester a la gør du det for mig, så gør jeg det for dig, er blegnet.
Du gør det slet og ret, fordi det giver mening for dig.
Du gør det, når du mærker resonans i dit hjerte eller dine celler.
Du ved, når det er der.
Hoved versus hjerte
Måske skal du være den, der er god til at være nede i kroppen for at mærke det.
Er du den type, som jeg selv er/var, så er det hovedet, der tager/tog over.
Pling.
Det sker bare, først bagefter reflekterer du, over det skete.
At vurdere fordele og ulemper ved en tilstand, et forslag, en gerning foregår i hovedet.
Din intuition er undertrykt. Hjertet forsøger måske at få dig med.
Det ender dog altid med at hovedet for ret.
Er det hensigtsmæssig?
For mig var det i den grad uhensigtsmæssig.
Gennem mange år havde jeg lært at pakke mine specielle følelser og fornemmelser ned i en kasse med etiketten ”det, du ikke lige kan finde ud af”.
En dag sprang låget og ALT væltede ud.
Laaaaaangsom begyndte jeg vandringen mod mit inderste indre:
Derinde hvor intuitionen bor.
Derinde hvor det er i orden at være mig.
Derinde hvor jeg lader mig selv være i fred, som den jeg er.
Derinde hvor jeg ved at ALT er kærlighed.
Derinde hvor tilgivelsen for andre mennesker inklusive mig selv bor.
Derinde hvor forundringen har plads og som nu luftes i stedet for at gøre mig selv forkert, ved ikke at tage del i hylekoret om fejlfinderiets tyranni.
Derinde hvor lykken bor.
Derinde hvor glæden har sit sæde.
Derinde hvor du automatisk går efter andres ressourcer i stedet for fejl.
Derinde hvor vi ALLE er lige som mennesker alt vidende at forskelligheden kulturelt og geografisk er berigende for alle parter, når vi husker at vi er tildelt tø ører og en mund.
Derinde hvor du er parat til at lytte.
Derinde hvor du er parat til at lytte efter med begge ører. Hører begge ører det samme.
Derinde hvor du ser potentialer eller mærker resonans.
Derinde hvor du er nysgerrig, hvis budskabet fremprovokerer din indre svinehund, sådan at du spørger dig selv hvad den dybest set vil fortælle dig. Hvorfor har den brug for at gø?
Ad andre eller dig selv?
Måske den mangler kærlighed, accept, anerkendelse og godkendelse af dig selv.
For mig var vejen magisk fra ”et liv i ubevidst frygt til bevidst glæde”.
HJERTETS VEJ – kærligheden er min Mirakel Kur
Kærlig hilsen
Hanne