Respekt – hvad er det for en størrelse

MANGLENDE respekt for lærerne blev der talt om i en radio udsendelse, som jeg havde toonet ind på, i mens jeg var på farten for nogen tid siden.

Hmmm – det skulle vist stå rigtig slemt til!
Ydermere blev der tilføjet at det gælder næsten alt i dag – altså denne hersens manglende respekt.
Der er ikke respekt for lægens ord etc.

Vanen tro sætter min hjerne straks i gang. Jeg forsøger at slippe og være mere til stede  i kroppen.
Jeg er ikke blevet bedt om en udtalelse.
Mærker dog at jeg er nødt til, at gå med det, der popper op.

Manglende respekt

Manglende respekt hvad er der sket?
Måske er det blevet udvandet i dag eller måske slet ikke i tale sat.

For mig er respekt en helt naturlig ting – for mennesker for alt levende, ja for ALT.
Naturligvis.
Hvem er jeg, hvis jeg tillader mig at være pisseligeglad med hvad andre siger, har lært, har udført og så videre.
Det gælder også mod mig selv.
Selvfølgelig har jeg også respekt for mig selv  – min krop, som jeg føler mig forpligtiget til at passe på med søvn, god kost og motion.
Og skal jeg huske at tilføje også den mentale pleje gennem de senere år.

Manglende anerkendelse

Har du ikke respekt for dig selv, hører du formentlig til de personer, som har svært ved at anerkende andre og i sidste ende også dig selv.
Manglende anerkendelse af andre og /eller dig selv, skyldes at accepten af andre og/eller dig selv er ikke eksisterende.
Det vil sige, at du mere er fejlfinder typen end ressource detektiven.

Hovsa det er en maveplasker direkte ned i lavt selvværd – ikke at forveksle med lavt selvtillid.
Du kan sagtens have selvtillid og et lavt selvværd.
Bevidst eller ubevidst.

 

Selvkærligheden

Lavt selvværd har rødder i mangel på blandt andet:
selvaccept
selvrespekt
selvanerkendelse
Hvordan er det opstået – tjaeh du er ikke blevet mødt, som den du er.
I stedet i højere grad som andre ønsker, at du skal være.

Omdrejningspunktet er selvkærligheden.
Det er ALDRIG for sent at få gang i den!

Go for it!

Kærlig hilsen

Hanne

9R9A6960_tekst_fed_336x480