Rummelig – rummelighed

Hvad vil det sige, hvad fortæller det om et menneske, at det er rummeligt.

For mig betyder det, at jeg som udgangspunkt respekterer alle mennesker og deres synspunkter og meninger.
Ikke nødvendigvis deres gerninger.
Et menneske er vel ikke lig med dets gerninger.
Et menneske er vel heller ikke lig med en eventuel sygdom, som det lider af.

Kærlighedens energier

For mig vil et hvert menneske som udgangspunkt være unikt.
Så i mødet med et andet menneske, inklusive de, som jeg ikke kender, vil der naturligt være fyldt af kærlighedens energier.
Jeg sorterer ikke på forhånd kærlighed/had eller hvad der måtte være midt imellem.
Det handler om andre – andres liv, som for mig er helligt.
Som jeg vil være parat til at overstrømme med kærlighedens energier, om det tillades.

Lyt indad

Dig, der har travlt med at køre sig selv i position som bedre vidende måske endda alt vidende.
Dig, der giver gode råd til højre og venstre, ofte uden at være blevet bedt om det.
Dig, der har svaret uden at have stillet opklarende spørgsmål.
Har du tænkt på at de opklarende spørgsmål, i virkeligheden giver svaret, ofte til både modtager og giver.

Alene i stormvejr

Jeg er et nysgerrigt menneske og har let ved at se bag ved det, der sker.
Sådan har jeg altid haft det – dog ikke skiltet med det.
Det er faktisk først inden for de senere år, jeg står helt og fuldt op for mig selv.
Lader mig ikke mere rive med, når nogen vil i en helt anden retning end det, som jeg mærker i situationen.
Nogle gange kan det føles, som at være alene i et stormvejr – dog aldrig ensomt.
Jeg går med det, jeg mærker.
Fjerner mig måske ikke nødvendigvis fysisk dog mentalt, hvis andres holdninger/meninger er stik modsat.
Det er jeg simpelthen nødt til.
Det er deres vej – deres rejse.
Beder de om hjælp vil jeg ALTID være parat med kærlighedens fantastiske hjælpemidler.
Jeg ønsker for dig hvad du ønsker for dig.

9r9a6961_tekst_fed_341x480_426x600
Med kærlig taknemlighed
Hanne