Taknemmelighed

For et par år siden fik jeg en smuk smuk ”hjælper”.
Det var ved julefrokostens pakkeleg i et business netværk, at jeg intuitiv vidste, at liiige præcis den pakke, må jeg ha`.
Taknemmelighedsstenen støttede/støtter mig i min proces med at være i stedet for konstant at gøre.
Den er smuk med et skønt motiv af en sommerfugl sammen med de forskellige budskaber, der er printet på den.
Det var kunstneren Mag L. Brammer fra http://artmagicbymagl.dk/

IMG_1331

Jeg er lige præcis den, jeg er

Jeg er så dybt boblende lykkelig.
Jeg er så taknemlig for, at jeg turde stå ved det, der står så lysende klar for mig nemlig:  Hjertets Vej.
Jeg er så taknemlig for at have fået et nyt indre fredfyldt liv.
Et indre liv jeg nu selv har knappen til at styre.
Nu tør jeg stå ved den, jeg er.
Tør lade mig selv være.

Ekstrem sensitiv

Faktisk accepterede jeg meget tidligt, at der var noget, som jeg ikke lige kunne finde ud.
Først mange år senere tættere på de 60 end 50 år fandt jeg ud af, at det er fordi jeg er hamrende sensitiv.
Det er nok det bedste, der er sket mig næst efter mine børn, at jeg fandt frem til, at netop det var mit levevilkår.
Altså at være ekstremt sensitiv.
Sådan!
Det gav så meget mening og alting væltede ud fra mine indre mentale gemmer.

IMG_1329

Afhængighed

Fremover sylter jeg ikke mig selv igen gennem min afhængighed af at arbejde.
Også selvom det var et arbejde, jeg var vildt passioneret af.
Det at jeg ALTID har kunnet mærke, hvordan andre havde det, tillagde jeg tidligere, at det skyldtes at min empatiske evne er helt i top.
Jeg anede ikke, at jeg var en høj sensitiv person (HSP).

Egen kærlighed

Det sværeste for mig har været at gå vejen med kærlighed, som tryllestøv for mig selv også.
Det var bestemt lettere at give end at fylde mig selv op.
Tre gange skulle jeg rammes af livet, før jeg indså nødvendigheden af at bruge kærlighed, som tryllestøv hver dag.
Akkurat på samme måde, som jeg børster tænder.
Hvor svært kan det være.
Det er derfor, jeg er dybt taknemlig over min taknemligheds sten, som holder mig på sporet!

IMG_1330

Med kærlig taknemlighed

Hanne Svendsen